Portal:Botanik

Botanikportal

Ordet botanik kommer af græsk botáne = "urt" eller "plante". Botanikken beskæftiger sig med studiet af planterne, og det gør den til en væsentlig del af biologien. Derudover har den adskillige træk, som knytter den til de andre grene af naturlæren.

Den botaniske videnskab blev grundlagt allerede i antikken, og den var længe knyttet til lægekunsten, fordi studiet af planterne først og fremmest var motiveret af en søgen efter deres medicinske eller magiske egenskaber. Derfor samlede man sig mest om at klassificere planterne, at systematisere dem. I løbet af det 20. århundrede blev botanikken efterhånden udspaltet i en række specialer, som spænder fra plantefysiologi via genetik og plantesociologi til planteøkologi.

Se også artiklen om botanikkens specialer.

Månedens artikel

Pyrenæernes flora har en sammensætning, som er bestemt af fem faktorer: de geologiske forhold, klimaforholdene, floraens historiske udvikling, dyrelivet og menneskernes brug af områderne. Pyrenæerne rummer ligesom andre af Europas bjergkæder en hel del polare relikter fra den seneste istid. I vidt omfang kan den pyrenæiske flora sammenlignes med Alpernes flora, men der er dog visse særtræk, bl.a. en hel del endemismer, som afviger fra alpefloraen.

Pyrenæerne kendetegnes af yderst forskelligartede plantebælter. På de nederste dele og nede i kalkstenskløfterne finder man en vegetation, som er domineret af stedsegrønne ege, hvor Sten-Eg (Quercus ilex) er den mest almindelige, men blandet med løvfældende arter som Dun-Eg (Quercus pubescens), Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) og Italiensk Løn (Acer opalus). Tæt på Middelhavet danner Kork-Eg (Quercus suber) og Pinje (Pinus pinea) småskove på silikat-bjergarter. Højere oppe og mod vest finder man blandede, løvfældende skove med Vinter-Eg (Quercus petraea), Dun-Eg og Almindelig Bøg (Fagus sylvatica), mens bestande af Skov-Fyr (Pinus sylvestris) og Sort-Fyr (Pinus nigra var. caramanica) dominerer på sydskråningerne inde i Spanien. Skovene i de større højder består af en blanding af Almindelig Bøg og Almindelig Ædelgran (Abies alba), hvor Fransk Bjergfyr (Pinus torreyana) optræder som indblanding i de indre dele på den centrale del af kæden. Ægte, alpine enge (sætere) finder man oven for trægrænsen, og de består hovedsageligt af stauder med mange reliktarter og endemiske planter.