Islamisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Islamisme er en betegnelse for politisk islam, dvs. den opfattelse at statens opbygning, lovgivning, retsvæsen osv. bør følge islamiske forskrifter (sharia) som beskrevet i koranen og sunna. En del diktaturer i Mellemøsten kan i større eller mindre grad rubriceres som islamistiske, med Iran som det fremmeste eksempel.

Islamismen tager udgangspunkt i forestillingen om, at koranen er et regelsæt givet af gud til at styre de menneskelige samfund. Det er menneskets opgave at forsøge at efterleve de love og regler bedst muligt. Den ønskede samfundsmodel er dermed gudsgivet og ikke til diskussion. Denne opfattelse bringer islamismen i opposition til det klassiske liberale demokrati, hvor love og regler besluttes af menneskene selv.

Væsentlige begreber i islamismen er Dar al-Islam (fredens hus), Dar al-Harb, (krigens hus) og Jihad

[redigér] Islamismens tankegods

De islamistiske strømningers kendetegn adskiller sig noget fra land til land og fra en islamistisk organisation til en anden. På trods af dette kan man udlede et par fælles kendetegn.

[redigér] Sammensmeltning af religion og stat

Sammensmeltningen af gud og hans skaberværk, dvs. sammensmeltningen af det religiøse og det verdslige. Jordens gang skal styres direkte af guds givne ord, koranen. Mennesket er ifølge denne forestilling skabt af gud for at følge guds påbud til fulde. Det er ikke tilladt mennesket at stille spørgsmålstegn ved, hvordan livet skal leves, for det er allerede blevet besluttet af gud. Koranen og og Hadith, overleveringer om profeten Muhammeds liv, virke og udtalelser, danner grundlaget for, hvordan det menneskelige samfund skal indrettes. Det er disse skrifter det enkelte menneske skal følge.

[redigér] Universalitet

Ud af denne forestilling er islamismen også en universel ideologi. Koranen selv som profeten Muhammeed kendte ikke til nogen verdslig stat eller til nogen nationalitet. Statens formål er i sin overordnede form ikke beherskelsen af en bestemt nationalstat eller et bestemt folkeslag, men derimod omsættelsen af de gudsgivne påbud. Dette formål er universelt, dvs. det kender ikke til nogen grænser. De gudsgivne regler skal spredes til alle verdens muslimer, der alle bør leve efter koranens skrifter. Muslimer skal leve i en stor islamisk stat, Ummaen, der blot skal sørge for opretholdelsen af den gudsgivne orden. Da de forskellige islamistiske strømninger ofte er meget knyttet til de forskellige mellemøstlige nationalstater, er dette krav om en stat for alle muslimer sjældent særlig mærkbart.

[redigér] Had mod vestlig modernitet

Vestlig modernitet og den vestlige rationelt-kritiske tankemåde uden religiøse dogmer er islamisterne store modstandere af. Denne kritiske tilgang til dogmer ser islamister som en trussel mod deres religiøse dogme om gudsgivne sandheder. Der skal ikke stilles spørgsmålstegn ved forestillingen om gud, og man skal ikke diskutere menneskets plads i verden, for menneskets plads i verden er allerede defineret som en plads underlagt guds ord.

[redigér] Eksterne henvisninger

• Politisk Islam – et reaktionært oprør Engelske og danske sites og artikler. (Modkraft.dk/Tidsskriftcentret).
• [http://www.islamist.dk/ En vidensdatabase om Islam).